FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Her kan du få hjælp til de spørgsmål, vi oftest bliver stillet.

FAQ - Alarmer 

Q► Hvorfor bipper min alarm hvert 5. minut?

A Hvis dit alarm panel bipper med cirka 5 minutters mellemrum, betyder det, at den genstarter GSM modulet.

Det sker typisk, hvis der er fejl i simkortet eller panelet er placeret et sted, hvor den ikke kan fange telefonforbindelsen.


Q► Hvorfor går min Wifi alarm tit offline og online?

A Det skyldes, at din wifi forbindelse er ustabil eller i dårlig kvalitet, der hvor din wifi alarm er installeret.

Prøv at flytte dit wifi panel til en bedre placering og vent evt. med at lave nye skruehuller i væggen, indtil du har fundet en løsning på problemet.

Det kan også være din wifi router, som er placeret et dårligt sted f.eks. under et skab.


Q► Hvor skal alarmpanelet placeres?

A Panelet skal placeres centralt i huset, hvor tyven ikke har mulighed for at sabotere systemet

dvs. et sted hvor panelet ikke er til syne for tyven.


Q► Hvorfor har mit panel dårlig rækkevidde?

A For at opnå den optimale forbindelse mellem enhederne må alarmpanelet ikke stå i nærheden af nogle former for metalgenstande eller husholdningsapparater.

Det samme gælder, at der skal være god afstand til eltavler og IT udstyr såsom Wifi. Afstanden skal være mere end 1 meter.


Q► Hvorfor sender min alarm ikke SMS længere?

A Hvis din alarm ikke længere sender SMS eller ringer op ved alarm, så skyldes det ofte, at simkortet er løbet tør for taletid.

Tjek saldoen på dit taletidskort og tank op hvis det viser sig, at saldoen er lav eller opbrugt.

 

En anden årsag kan være, at alarmen har mistet GSM dækningen.

Genstart derfor alarmen, for en god ordens skyld, ved at slukke på ON/OFF batteriknappen samtidig med at du afbryder for spændingsforsyningen i ca. 10 sekunder.

Tænd alarmen igen og i løbet af ca. 20-30 sekunder skulle alarmen være klar igen.

Prøv nu at sende en SMS til alarmen og tjek om den kan modtage og sende SMS ved alarm.


GSM Deluxe Alarm
Q► Hvorfor skriver min alarm "Gentaget kode"?

A Hvis din alarm skriver "Gentaget kode", når du forsøger at gemme, betyder det, at sensoren allerede er registreret.


Q► Hvor langt rækker de trådløse sensorer?

A Trådløse sensorer rækker op til ca. 25-50 meter i fri luft og ca. 10-15 meter indendørs

afhængigt af hvor mange og hvor tykke vægge, der er fra alarmpanel til sensorer.


Q► Hvordan nulstiller jeg min alarm?

A Hvis man har brug for at nulstille alarmen, vil den gå tilbage til sine fabriksindstillinger med passwords og alle de andre indstillinger.

Hvis f.eks koder og passwords er glemt, kan man reetablere dem til de fabriksindstillede.

 

Tast følgende kode: 95175308246 og tryk Enter.

Det fabriksindstillede bruger password er: 123456

Det fabriksindstillede program password er: 123123


Q► I hvor lang tid holder batterierne?

A Der medfølger batterier til alle trådløse enheder fra fabrikken, dvs. til dør- og vindueskontakter, bevægelsesfølere, røgalarmer, fjernbetjeninger og tastaturer.

Disse batterier holder i nogle måneder, og skal derefter udskiftes.

Når der anvendes nye og friske batterier, er holdbarheden ca. 6-12 måneder alt afhængig af sensortype, batterikvalitet og placering.

F.eks. holder en dørkontakt på hoveddøren ikke så lang tid som på et vindue, der ikke åbnes så tit.


S-Home - Wifi Deluxe og Wifi Deluxe Plus
Q► Hvordan tilslutter jeg alarmen til mit Wifi?

A For at tilslutte din alarm til dit Wi-Fi skal du bruge appen S-Home. Første gang du åbner appen, skal du oprette en konto.

 

Før du går i gang med tilkoblingen, skal du sikre dig, at din telefon er tilkoblet det Wi-Fi, du ønsker at tilkoble alarmen til.

Start med at klikke på + i højre side af toppen. Herefter vil den give muligheden mellem 'Fast Link' og Manuel Link'. Her vælger du 'Fast Link'.

Nu skulle du gerne se dit Wi-Fi's navn. Nedenunder er der et tekst felt, hvor du skal indtaste koden til dit Wi-Fi.

Inden du klikker videre, er det vigtigt, at du først gør alarmen klar til at parre.

For at gøre dit panel klar til at parre med dit internet, skal du holde '0' i bund på panelet i 3 sekunder. Det vil bippe 2 gange, når det er klart.

 

Første gang man tilslutter, kan det være en fordel at have både panelet, routeren og ens mobil indenfor 1 meters afstand.

Hvis du ikke kan få den til at fange forbindelsen, kan du prøve at genstarte både panelet og routeren.

Hvis du har mulighed for det, kan du også forsøge med en anden telefon.


Q► Hvordan tilføjer jeg en sensor til systemet?

A For at få tilføjet en sensor til systemet, skal du bruge alarm panelet, og den sensor du ønsker at tilslutte.

På dit alarmpanel indtaster du din administrator kode ( Normalt: 123123 ) og klikker Enter ( SOS ).

Herefter skulle ses, at der står "Fjernbetjening" i displayet.

 

Du skal nu klikke på '6' for at komme over til styring af zoner. Når der står "Zone" på displayet, skal du klikke Enter ( SOS ).

Oppe i højre side af displayet står der et tal, det indikerer hvilken zone, du er ved at ændre på.

Brug '4' og '6' til at skifte mellem zonerne indtil du står på den zone, du gerne vil tilføje sensoren til.

Når du er klar til at kode sensoren ind i den viste zone, skal du blot klikke Enter ( SOS ).

Der burde herefter blive vist en række nul taller.

 

Nu skal du aktivere den sensor, du forsøger at tilføje:

 

Magnetkontakt:

Blot før magneten op ved siden af selve sensoren og fjern den igen.

Der vil nu fremkomme nogle tal og bogstaver, samt "Normal kode".

Tryk derefter på Enter ( SOS ), og den gemmer enheden på den ønskede plads.

 

Rumføler / PIR sensor:

Lad rumføleren ligge ned mod et bord i fem minutter inden du begynder.

Tag derefter føleren og vend den mod dig selv. Den vil lyse i dioden og give et bip på panelet, når den er registreret.

Der vil nu fremkomme nogle tal og bogstaver, samt "Normal kode".

Tryk derefter på Enter ( SOS ), og den gemmer enheden på den ønskede plads.

 

Brandalarm:

På forsiden af brandalarmen er der et lille hul, hvor du kan stikke en nål ind. Når du har holdt den i bund i cirka 1 sekund, vil du høre en biplyd fra panelet og så er den registreret.

Hvis du på displayet kan se, at nultallene er blevet erstattet med en række tilfældige tal og bogstaver, samt "Normal kode", betyder det, at panelet har registreret den nye sensor.

Du skal nu klikke Enter ( SOS ) og så er sensoren gemt.

 

Du kan gentage denne proces, for hver sensor du ønsker at tilføje.

Når du er færdig med at tilføje, klikker du to gange på '*' og så kommer du tilbage til start skærmen.


Q► Hvor langt kan de trådløse sensorer række?

A De trådløse sensorer og fjernbetjeninger rækker op til ca. 30-40 meter i luft og ca. 15-20 meter indendørs

alt afhængigt af hvor mange og hvor tykke vægge, der er fra alarmpanel til sensorer.

Hvis man ønsker sig en længere rækkevidde, kan man tilkøbe sig en signalforstærker.


Q► Hvordan nulstiller jeg alarmen?

A Hvis man har brug for at nulstille sin alarm, f.eks. hvis man har glemt koder og passwords, vil den gå tilbage til fabriksindstillinger med dens oprindelige password.

Tast følgende kode: 95175308246 + Enter ( SOS )

Det fabriksindstillede bruger password er: 123456

Det fabriksindstillede tekniker password er: 123123


Q► Hvorfor vil mit net ikke connecte til S-Home alarmen?

A Tjek at din telefon ikke har mulighed for at tilslutte andre Wifi's i området end det rette 2,4GHz net.

Evt. glem netværk i nærheden.


Q► Jeg kan ikke oprette en ny konto til min S-Home App, hvad skyldes det?

A Hvis du i forvejen har oprettet en konto til én af de øvrige S-Home App's, så skal man altid oprette en ny bruger med en ny email adresse.

Opret en helt ny konto med en ikke tidligere brugt email.


Q► Hvorfor kan jeg ikke se alarm i S-Home App, selvom wifi signalet på alarmens display er ok?

A Du skal gå ind i alarmens menu og vælge indstillinger. 

Her skal du bladre frem til punktet "IP", hvor du skal sikre dig, at den står til USA og Ikke China.


Q► Hvorfor skriver S-Home Wifi Deluxe "System Low Power"?

A Batteriet skal skiftes i panelet.


Q► Hvor lang tid holder batterierne?

A Der medfølger batterier til de trådløse enheder fra fabrikken. De holder typisk 12 måneder.

Når der anvendes nye og friske batterier, er holdbarheden ca. 12-18 måneder afhængig af sensortype, batterikvalitet og placering.

Batteriet til en dørkontakt på hoveddøren holder f.eks. i kortere tid, end hvis det var til et vindue, som jo ikke bliver åbnet ligeså ofte.


 

Focus Pro
Q► Hvordan parrer jeg mit alarmpanel med Appen?

A Gå ind i menuen på panelet ved at holde '*' nede indtil der spørges om kode. Derefter indtaster koden: 1234#

Vælg nu med piletast-ned menupunktet "APP QR Code" og tryk 

Åbn Smart Security App'en og log dig ind på din konto. Tryk på "+" knappen øverst til højre for at tilføje en ny enhed. Vælg "WIFI/GSM Alarm System" og derefter "Wifi configuration succesfully".

Scan nu QR koden med din telefon på alarmpanelet. Herefter kommer den med et "Add equipment" navn, som du godkender med "Sure" knappen.

Nu er din alarm kodet ind på App'en.


Q► Hvordan tilføjer jeg en ny sensor via App'en?

A Til at starte med skal du åbne appen og vælge dit system. Klik nu på det lille tandhjul, der er i højre hjørne.

Vælg nu "Sensors" og derefter det sensor nummer du gerne vil have den skal ligge på.

Herefter klikker du på "Sensor code" og skriver det ID, der findes på indersiden af sensoren.

(Alternativt kan du klikke "Scan code addition" og scanne QR koden.)

Klik nu på "Save" i højre hjørne og herefter "Save" i højre hjørne endnu en gang.


Q► Hvordan installerer jeg Android App'en?

A Man kan hente Android App'en "Smart Security" via en såkaldt APK-fil. Således behøver man ikke at hente den via Google-Play.

Kan hentes her. Tryk på "QR" koden for Smart Security og APK-filen hentes ned på din telefon. Gå nu ind under "Instillinger" på telefonen, vælg punktet "Sikkerhed" og "Ukendte kilder". På nogle Android telefoner kan ukendte kilder hedde noget andet f.eks. "Installer ukendte apps". Herefter skal man give tilladelse til at installere apk-filen ved at finde "SmartSecurity" på listen og sætte flueben i "Tillad fra denne kilde". Herefter installeres App'en og den er nu til at finde på telefonen.

 


Q► Hvordan nulstiller jeg min alarm?

A Hold "*" nede i 3 sekunder indtil der spørges om kode. 

Derefter indtaster du koden: 012345#

Tryk nu 11 gange på piletast-ned og tryk enter. Herefter 2 tryk på piletast-ned og tryk enter.

Accepter nu at gå tilbage til fabriksindstillinger.

 



 

FAQ - GPS sporing 

Q► Hvad er en GPS sporingsenhed?

A En GPS sporing oplyser enhedens position via GPS koordinater.

Da GPS sporingsenheden har indbygget GSM (2G), virker den med simkort i bund og grund som en slags mobiltelefon.

Du kan derfor sende en SMS eller ringe til den, hvorved den herefter svarer dig tilbage med en SMS indeholdende dens position.

Indholdet af Sms'en vil typisk være et Google Maps link, som du herved kan trykke på.

Herefter vil du automatisk blive omdirigeret til et kort, hvor du indenfor en nøjagtighed af 5-10 meter kan se, hvor din enhed er placeret.


Q► Hvad er forskellen på at købe en GPS sporing med eller uden abonnement?

A Hos GSM Teknik sælger vi både GPS sporinger med og uden abonnement.

Ved ikke at benytte sig af abonnement men i stedet gøre brug af taletidskort, får man et billigt alternativ til et abonnement.

Kortet skal blot tankes op for mellem ca. 100-200 kroner om året, som kan bruges til SMS, tale og data.

Den væsentligste ulempe ved taletidskort er, at man selv skal anskaffe sig det, tilmelde det online hos teleselskabet, fjerne pinkode og sørge for løbende optankning.

 

GPS sporinger med abonnement er typisk henvendt erhverv og flådestyringsløsninger.

Her kan man via server få adgang til data og rapporter.


Q► Hvor stort et dækningsområde har en GPS tracker?

A Dette kan variere alt efter hvilket produkt og hvilket simkort, man er i besiddelse af.

Anskaffer du dig et simkort, som kun dækker Danmark, så kan du ikke benytte dig af det i resten af Europa.

Anskaffer du dig derimod et simkort, som dækker Europa, så er du dækket ind i både Danmark og resten af Europa.

Kort og godt handler dit valg af simkort om, hvilket behov du skal have dækket.

 

Hos GSM Teknik har vi disse nedenstående produkter, som allerede er indbefattet af dækning i Europa:

  • GPS tracker fra Copenhagen Trackers
  • GPS flådestyring fra Teltonika
  • Den forsikringsgodkendte GPS tracker fra Dantracker.

Q► Hvad er forskellen på en forsikringsgodkendt og en ikke forsikringsgodkendt tracker?

A Den generelle forskel er, at hvis du er i besiddelse af et køretøj, som forsikringsselskabet mener er særligt udsat for tyveri,

så vil forsikringsselskabet kræve, at der skal være påmonteret en af dem godkendt GPS sporingsenhed.

Hvis dette krav ikke er opfyldt, så vil forsikringsselskabet ikke udbetale erstatning såfremt køretøjet er blevet stjålet.

I et sådant tilfælde kan det derfor være yderst fordelagtigt at investere i en forsikringsgodkendt GPS tracker.

Hos GSM teknik forhandler vi den forsikringsgodkendte GPS tracker fra Dantracker, som dækker i hele Europa.


Q► Hvad er OBD?

A OBD står for On Board Diagnostics, og er i bund og grund et system, der diagnosticerer køretøjer.

Systemet kan benyttes til at kontrollere køretøjets velbefindende og derved få besked om eventuelle fejlkoder og data.

Nu til dags er OBD ll standarden den mest udbredte, da alle køretøjer fra 1996 og frem er monteret med OBD ll stik.

OBD stikket er bl.a. kompatibel med OBD GPS trackere.


Q► Hvor sidder OBD stikket i køretøjet?

A OBD stikket kan være placeret forskellige steder alt efter køretøj og model. Man finder dog oftest OBD stikket placerende i og omkring instrumentbrættet.

Ligeledes kan det i visse køretøjer findes under rattet eller under sædet. 

Hvis man ikke er i stand til at finde stikket, kan det anbefales, at man kigger i køretøjets manual.

 

GSM Teknik's OBDll GPS Tracker og Mini OBDll GPS Tracker er designet til netop at blive installeret ved blot at blive koblet til OBD stikket.


Q► Hvad menes der med standby tid?

A Med standby tid menes der, i hvor lang tid de fuldt opladede batterier kan holde strøm, såfremt de befinder sig i standby tilstand.

Standby er når apperatet er i dvale, dvs. apparatet er stadig tændt, men det foretager sig ikke noget aktivt som f.eks. tracking, når det er i standby tilstand.


 

Q► Hvad er flådestyring?

A Når du som virksomhed, har mere end ét køretøj, har du i princippet en flåde.                                                             

Flådestyring er i sagens natur et GPS sporingssystem, som gør det nemt at se, hvor dine

forskellige køretøjer er.

Dette gør det nemmere at planlægge hvilke af dine køretøjer, der skal varetage forskellige

opgaver.

Ligeledes kan det danne dig et overblik over køretid samt afgang- og ankomsttider for de

respektive køretøjer.

 



 

FAQ - Kamera 

Q► Hvorfor kan jeg ikke få mit nye S-Home kamera til at komme frem på min App?

A I stedet for S-Home App kan man også benytte Yoosee appen, som kan bruges til både Android og iPhone og som har samme funktionalitet som S-Home App.

Google play: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.yoosee

App Store:    https://apps.apple.com/dk/app/yoosee/id981863450?l=da 


Q► I hvor lang tid kan jeg gemme mine optagelser?

A I langt størstedelen af kameraer til overvågning kan man tilkøbe SD-kort, hvorpå man kan lagre det optagede indhold.

 

Ved køb af et CloudCam kamera kan man endvidere gemme sine optagelser i "skyen", såfremt man har oprettet en konto på YCC365 appen.

Alt efter betaling kan man så gemme sit indhold i henholdsvis 7, 15 eller 30 dage.

 

Vores Dahua kamerapakker har medfølgende harddisk, hvorpå der kan gemmes en stor mængde data.


Q► Kan jeg bruge min PC til at vise mine kameraer fra S-Home?

A Ja, du kan hente disse programmer og installere dem på din PC:

 

PC NVAS CMS til S-HOME kamera:

PC GPlayer til S-HOME kamera:

 

 

 



 

FAQ - GSM styringer

Q► Hvilket simkort skal jeg bruge?

A Simkortet skal understøtte 2G og være uden pinkode


Q► Hvorfor får jeg ingen alarm på SMS?

A Hvis LED på GSM modulet blinker én gang hvert 2. sekund, så har styringen forbindelse til netværket.

Tjek at instillingerne er sat korrekt op og at styringen er tilkoblet.


Q► Hvorfor er mit simkort signal dårligt?

A Hvis der opstår det problem, at styringen ikke kan få forbindelse til GSM nettet, kan det være nødvendigt at flytte styringen, skifte simkort til et andet mobilselskab

eller tilkøbe en ekstern antenne for at forbedre signalstyrken.


Q► Hvorfor sender min GSM styring ikke SMS længere?

A Hvis din styring ikke sender SMS længere eller ringer op ved alarm, så skyldes det ofte, at simkortet er løbet tør for taletid.

Tjek saldoen på dit taletidskort og tank op hvis det viser sig, at saldoen er lav eller opbrugt.

 

En anden årsag kan være, at styringen har mistet GSM dækningen.

Genstart derfor styringen, for en god ordens skyld, ved at fjerne strømstik. Tænd styringen igen.

Prøv nu at sende en SMS til styringen og tjek om den kan modtage og sende SMS ved alarm.


Q► Hvordan skifter jeg mit simkort?

A Hvis tilfældet skulle være, at simkortet skal skiftes eller tages ud, skal der altid være slukket helt for GSM styringen

dvs. fjerne strømstik og alle LED skal være slukket. Dette kan tage op til 5 minutter.

Hvis ikke dette bliver gjort, risikerer du, at ødelægge styringen og/eller simkortet og dette er IKKE dækket af garantien.


Q► Hvorfor viser styringen ingen temperatur?

A Kontroller først at temperaturføleren er korrekt monteret. 

Dernæst genstart enheden ved at trykke på SET-knappen i 2 sekunder.


Q► Hvor finder jeg en vejledning til min GSM styring?

A Du kan enten finde vejledningen under det specifikke produkt, eller i underpunktet 'Vejledninger' som findes under 'Support'.

I det nedenstående er vejledninger til GSM styringer ligeledes opstillet.

 

GSM Teknik styringer

GT1000

Vejledning GSM Teknik GT1000

GT2000

 

GT5000

 

SimPal GSM styringer

D210

T3

Stikkontakt T4

Simpal T4 GSM stikkontakt kvikvejledning

Stikkontakt T40S

SimPal-T40S Manual

Logtech GSM styringer

GSM600

GSMCON

 

 


FAQ - Simkort

Q► Hvornår/Hvorfor skal jeg bruge et simkort?

A Du skal benytte dig af et simkort, når du har et produkt, der påkræver brug af simkort.

Ved at have et produkt med isat simkort, vil du være i stand til at kommunikere med produktet og derved kunne både modtage og sende beskeder.


Q► Hvad er forskellen på et simkort med PIN-kode og et uden PIN-kode?

A Den generelle forskel er, at hvis du har et simkort, hvor du skal benytte dig af en PIN-kode, så skal du indtaste en fire cifret kode, for at kunne få adgang til apparatet.

Med et simkort uden PIN-kode slipper du for, at skulle indtaste denne kode.


Q► Fra hvilket teleselskab skal jeg købe mit simkort?

A Såfremt dit produkt benytter sig af 2G, skal du købe dit simkort hos et teleselskab, som udbyder simkort, der kan tilgå 2G netværket.

De fleste af de GSM alarmer og GSM styringer som vi tilbyder, opererer på 2G netværket og virker derfor ikke med simkort fra teleselskabet "3", da disse kun tilbyder 3G eller 4G netværk.

Mobiludbyderne Oister, Zenji og Plenti virker ligeledes ikke på 2G netværk, da disse benytter sig af 3's mobilnet.

Vælg derfor et simkort der opererer på netværk fra enten TDC, Telenor eller Telia.

 

Hos GSM Teknik tilbyder vi i samarbejde med Greentel, simkort der er kompatible med produkter fra GSM Teknik og som opererer på Telias netværk.


Q► Hvordan aktiverer jeg mit simkort?

A Aktivering af dit simkort skal foretages ved den mobiludbyder, hvor du har købt dit simkort.

Her vil der typisk være opstillet en enkel guide til, hvordan du får dit simkort aktiveret.

Yderligere information skal derfor findes på den enkelte mobiludbyders hjemmeside.


Q► Hvordan opretter jeg et simkort fra Greentel?

A Gå ind på det Greentel link der er skrevet på sedlen, som er medfølgende simkortet.

Tryk nu på "køb" knappen og der vil herefter komme en "oprettelsesknap" til syne.


Q► Hvorfor registrerer min alarm ikke mit nye simkort, selv når jeg har tjekket, at det er den rigtige pinkode?

A Sluk alarmen helt i 10 minutter og tænd så igen.

Alarmpanelet vil herefter modtage de nye sim-indstillinger.



 

FAQ - Diverse

Q► Hvorfor er min pakke ikke blevet afsendt?

A Vi afsender vores pakker én gang om dagen omkring kl. 13.

Hvis din pakke er blevet pakket efter dette tidspunkt, er der en risiko for, at den først bliver hentet dagen efter.

Hvis du har bestilt en pakke om fredagen, er der risiko for, at den først bliver afsendt mandag eftermiddag.


Q► Har jeg nogen reklamationsret?

A Vi yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.

Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, der skyldes forkert betjening eller uautoriserede indgreb.

Varen kan efter aftale returneres for reparation eller ombytning, hvor GSM Teknik afholder returneringsomkostninger i rimeligt omfang.

Du kan læse nærmere om købs- og leveringsbetingelser her: Handelsbetingelser